Det nye V-LINK dynamometer fra Vetec A/S er designet med det formål, at øge effektiviteten og nøjagtigheden ved løft i alle situationer, inklusiv barske og fugtige miljøer.

IP67 klassificering

At opnå en IP67 klassificering har især været vigtigt for at imødekomme kunder som arbejder i maritime og offshore miljøer. Dynamometeret har i den forbindelse været nedsunket i 1 meter dybt vand i en halv time for at teste funktionaliteten. Resultatet var et fuldt funktionelt produkt.

 

Stor brugervenlighed

Fokus i udviklingen har været koncentreret om at optimere features, som gør dynamometeret let at håndtere og betjene og stadigvæk opnå stabile og nøjagtige målinger.

 

Den øgede brugervenlighed er blandt andet opnået ved et enkelt fladt design og hurtig opladning med standard USB oplader. Dynamometeret leveres med quick guide, oplader og kalibreringscertifikat i en praktisk kuffert af ABS plast.

 

Nye funktioner

Af nye nyttige funktioner findes nem aktivering af peak hold, som gør, at Dynamometeret “fryser” ved den højeste opnåede måling.

 

Hertil kan et Dynamometer med trådløst display indstilles på forskellige kanaler og dermed undgå interferens med andre produkter. Flere Dynamometre og trådløse display kan af samme grund benyttes i samme område uden problemer.

 

Download V-LINK datablad

V-LINK brochure